MediaWatch

DF: Krav om ældrestrategi bør være en forpligtelse for DR

De ældre danskere risikerer at blive udfordret af Danmarks Radios strategi med større satstning på streaming og digitale platforme - der bør derfor stilles politisk krav til, at forskellen mellem digitale og ikke-digitale udjævnes, lyder det fra politikeren.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

DR bør tage et større hensyn til deres ældre brugeres digitale udfordringer - og en ældrestrategi fra public-service stationen bør gøres til et politisk krav. Det skriver Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget (DF) og tidligere formand for Dansk Folkeparti i et debatindlæg i Berlingske.

Som led i DRs digitale omstillingsstrategi, meldte public service stationen for nylig om en række programændringer og afskedigelser, der skal give luft i budgetterne til at udvikle de digitale platforme DR Lyd og DRTV. Indholdstilpasningerne peger ligeledes mod mere streaming og podcast på bekostning af traditionelt flow-indhold på tv og radio.

For de fleste mennesker er digitaliseringen en fordel, men en række ældre brugere kan stadig kun følge med i flow-tv, lyder det fra politikeren.

“Tilbage er en gruppe seere med adgang til flow-tv og intet andet. Man kan indvende, at mange af dem vel ikke har meget andet at give sig til, end at sætte sig pænt ned og vente på, at deres programmer begynder, men det ændrer ikke ved, at der stadig er et stort udbud af programmer, som de ikke har adgang til,” skriver Pia Kjærsgaard.

Derfor bør ”en egentlig ældrestrategi” i DR gøres til et politisk krav, mener folketingsmedlemmet - hvilket Dansk Folkeparti ifølge hende vil foreslå. Herunder at mere indhold ikke skal være eksklusivt til streaming, men også bør gøres tilgængeligt på flow-kanaler for at nå flere ældre seere.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs