MediaWatch

Mathilde Kimer: Usundt ikke at kunne dække begge sider af krigen

DR-korrespondent Matilde Kimer blev eskorteret til sit flysæde, da hun blev udvist af Rusland, fortæller hun.

Foto: Linda Johansen

DR’s Ruslands- og Ukraine-korrespondent, Matilde Kimer, fik tidligt mandag morgen at vide, at hun ikke må rejse ind i Rusland før 2032.

”Jeg kom igennem paskontrollen med de forsinkelser, der er, når man er udlænding i Rusland for tiden, hvor betjenten altid skal ringe til sin overordnede for at tjekke, om han må lukke dig ind,” siger hun til Ritzau.

Men da hun skulle hente sin bagage, kom betjenten fra paskontrollen alligevel løbende efter hende. Betjenten havde lavet en fejl, fortalte han.

I stedet blev Matilde Kimer taget med på et kontor, hvor hun fik overrakt et stykke papir, hvor der stod, at hun var forment adgang frem til 2032. Ifølge den russiske sikkerhedstjeneste udgør hun en sikkerhedsrisiko.

”Der blev jeg informeret om, at jeg var uønsket i Rusland og skulle deporteres, og ikke må vende tilbage før i 2032,” siger hun.

Matilde Kimer uddyber, at hun ikke fik en yderligere begrundelse for, hvorfor hun ikke måtte rejse ind i landet, ud over hvad der stod på papiret.

”Jeg sad i en fem timer og ventede. Så blev jeg eskorteret op til gaten, hvor de overrakte mine dokumenter til flypersonalet, og så blev jeg eskorteret ned til mit flysæde,” siger hun.

Matilde Kimer har arbejdet for DR i Rusland i 13 år. Hun ærgrer sig over, at hun ikke kan være derovre mere. Hun mener, at dækningen af krigen bliver dårligere, når vestlige medier kun kan stå på en side.

Det er usundt, mener hun.

”Det er et stort problem, fordi vi i forvejen har nogle meget, meget skarpe fjendebilleder af hinanden. Så al form for tilstedeværelse og dokumentation af, hvad der er virkeligt og hvad der er rygter, er vigtigt,” siger hun.

Matilde Kimer fortæller, at krigen i Ukraine i forvejen, havde gjort det sværere at arbejde i Rusland.

Hun skal også stadig skrive om Rusland, selv om det bliver fra den anden side af grænsen.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Lindhardt og Ringhof opkøbte hos konkurrent, årsregnskaber viser tilbagegang i tv-branchen og jobskifte var der mange af i uge 32. Dét og meget mere kan du læse mere om i denne uges overflyvning over mediebranchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs