MediaWatch

Erdogan om journalists tweet: Det må ikke gå ustraffet hen

Journalist Sedef Kabas' fornærmelser af den tyrkiske præsident Recep Erdogan på Twitter må ikke gå ustraffet hen, siger Erdogan.

Tyrkiets præsident Recep Erdogan under en tale i 2018. | Foto: AP/Ritzau Scanpix

Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, har onsdag lovet, at journalisten Sedef Kabas' fornærmelser ikke skal gå ustraffet hen.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Tyrkiske myndigheder anholdt natten til lørdag Sedef Kabas i hendes hjem, efter at journalisten angiveligt havde fornærmet præsidenten på det sociale medie Twitter.

Det fremgår ikke tydeligt ud fra AFP's oplysninger, præcis hvad Sedef Kabas havde skrevet om Erdogan, men på hendes Twitter var der fredag et gammelt tjerkessisk ordsprog at finde på hendes profil.

"Når en okse kommer til et palads, bliver den ikke konge. Men paladset bliver til en lade," skrev hun.

I et interview med tv-kanalen NTV gav præsidenten onsdag et interview, hvor han redegjorde for sin holdning til Kabas' angivelige fornærmelser.

"Denne forbrydelse skal ikke gå ustraffet hen," sagde Erdogan i et indslag på tv-kanalen.

Tyrkiets fagforening for journalister har kritiseret anholdelsen af Kabas og kaldt den et "et alvorligt angreb på ytringsfriheden".

Den køber Erdogan dog ikke.

"Det er vores pligt at værne om respekten for mit embede," sagde han.

"Det har intet med ytringsfrihed at gøre."

I samme ombæring benyttede han sig af muligheden for at afvise et forslag fra oppositionen om at afvikle den lov, der gør det ulovligt at fornærme præsidenten. I Tyrkiet kan man blive idømt op til fire års fængsel for sådan en handling.

Ifølge AFP har ngo'er gentagne gange kritiseret Tyrkiet for at underminere pressefriheden med anholdelser af journalister og nedlukninger af kritiske medier - især efter at Erdogan modstod et kupforsøg i 2016.

Tyrkiet er desuden at finde nær bunden af RSF's liste over lande med mest pressefrihed. Her indfinder Tyrkiet sig på 153.-pladsen ud af de 180 lande.

Mere fra MediaWatch

Aller Media lukker magasinet Dossier

Dossier lukker og slukker efter seks år. Det skyldes ifølge chefredaktør økonomi og udfordringer med bl.a. stigende papirpriser. For mindre end et år siden lukkede Aller også Modemagasinet In efter 35 år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs