MediaWatch

Medier: Kan formentlig ikke bidrage med noget

Chefer fra medier, hvor journalister er blevet indkaldt til afhøring af FE og PET, tror umiddelbart ikke, at de kan bidrage med information på grund af hensynet til kildebeskyttelse.

Foto: Linda Johansen

Medarbejdere på Politiken, Ekstra Bladet, Weekendavisen, Berlingske, Radio Loud og Danmarks Radio er tirsdag blevet indkaldt til afhøring af den nye den nye politienhed NSK på vegne af FE og PET angående et læk af efterretning.

I øjeblikket afvejer mediebosserne deres muligheder, men den overvejende tilbagemelding er ifølge flere medier, at det på grund af hensynet til kildebeskyttelse bliver svært at bidrage med informationer.

"Vi overvejer selvfølgelig, om der er nogen som helst grund til at stille op til sådan en afhøring. Vi kan formentlig ikke bidrage med noget," siger chefredaktør for Berlingske, Tom Jensen, til Journalisten.

Hos Politiken har man meddelt, at det er journalisterne Hans Davidsen-Nielsen og Sebastian Stryhn Kjeldtoft, som er blevet kontaktet af NSK. Chefredaktør Christian Jensen kalder det en bekymrende udvikling og udtaler, at det er svært at se det som andet end en intimidering af pressen.

"Vores journalister møder gerne op, men det bliver i givet fald over for en dommer, når og hvis sagen kommer dertil," siger Christian Jensen til Politiken.

Det er Ekstra Bladets journalist Thomas Foght, som NSK har indkaldt. Også hos Ekstra Bladet anser man indkaldelsen som problematisk.

"Jeg håber ikke, at politiets ønske om at afhøre Ekstra Bladets journalist i lækagesagen er et forsøg på at intimidere og chikanere den frie presse, hvor man først går til cheferne og bagefter til journalisterne. Vi vil nu drøfte sagen med vores advokat, men kommer naturligvis ikke til at bryde vores kildebeskyttelse," siger chefredaktør Knud Brix til Ekstra Bladet.

DR's nyhedsdirektør, Sandy French, har tidligere udtalt til Ritzau, at DR's journalist vil møde op til afhøringen i selskab med en advokat.

"Vi forventer ikke at kunne bidrage med noget til den samtale, da vores absolutte hensyn er til vores kilder. Det står fuldstændig fast, at vi ikke går på kompromis med kildebeskyttelsen," lød det fra Sandy French.

Sagen angår fire nuværnde og tidligere medarbejdere i PET og FE, som er sigtet for lækage af højt klassificerede oplysninger. Sigtelsen angår straffelovens paragraf 109 stk. 1. Den handler om at røbe eller videregive statens hemmeligheder i sager, "hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror". En sigtelse som kan give op til 12 års fængsel.

En af de fire sigtede er varetægtsfængslet.

Politiet vil afhøre journalister fra flere medier om efterretnings-læk

Danske Medier sender protest til ministre over slet skjult trussel fra FE og PET 

Mere fra MediaWatch

Debat: Mediepolitik uden jordforbindelse

Magter folketing og regering at lave en medieaftale, der kan gennemføres, og vil den fungere i virkelighedens mediemarked? Sporene skræmmer. Den seneste medieaftale fra 2018 er et klart eksempel på, hvor galt det kan gå. Men den var desværre ikke en undtagelse. Sådan lyder det fra rådgiver og tidl. generaldirektør i DR Christian S. Nissen i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs