MediaWatch

Politikere bakker op om stramning af underviserparagraf for beskytte børn

Advokatundersøgelsen af krænkelser i DR Pigekoret har sendt relationer mellem undervisere og børn op på den politiske dagsorden. NGO'er og et bredt udsnit af partier mener, at loven skal beskytte børn bedre.

Foto: Lars Hansen/Ritzau Scanpix

En stribe politiske partier på Christiansborg støtter op om idéer fra Red Barnet og foreningen Digitalt Ansvar til stramninger af den danske lovgivning, når det kommer til forhold mellem mindreårige og undervisere, skriver Politiken.

Det handler konkret om at udvide underviserparagraffen i dansk straffelov, så den udover at kriminalisere enhver form for samleje og "andet seksuelt form for samleje" mellem en mindreårig og en underviser med eller uden samtykke, også skal inkludere alle former for blufærdighedskrænkelser uanset samtykke.

Mens Enhedslisten, SF, Radikale, Konservative og Dansk Folkeparti overfor Politiken tilslutter sig forslaget vil den socialdemokratiske regering Venstre afvente en arbejdsgruppe i Justitsministeriets konklusioner om tiltag på området.

"Som jeg forstår det, ønsker Red Barnet, at det i virkeligheden skal dække alle former for seksuel kontakt imellem en betroet voksen og en ung. Og vi kigger meget gerne på, om det er noget, vi mangler," siger Jeppe Bruus, politisk ordfører i Socialdemokratiet til Politiken.

Sagen i DR Pigekoret, hvis omfang blev anskueliggjort, da DR-ledelsen fremlagde resultaterne fra en ekstern advokatundersøgelse af krænkelser i koret tidligere i november, har gjort spørgsmålet om forhold mellem undervisere og mindreårige aktuelt igen. Undersøgelsen viste bl.a., at 64 tidligere kormedlemmer havde oplevet krænkelser fra seks forskellige voksne, mandlige DR-medarbejdere.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs