MediaWatch

DJ: Coronakrise blotlægger mangler ved offentlighedslov

Journalistforbundet mener, at coronakrisen har fremhævet, hvordan offentlighedsloven fungerer langt fra optimalt – og opfordrer Venstre til at handle.

Foto: Benita Marcussen/Ritzau Scanpix

Efter Venstre har udtrykt ønske om at få skabt mere åbenhed om regeringens beslutninger under coronakrisen, opfordrer Dansk Journalistforbund (DJ) i et indlæg på Altinget partiet til at tage skridtet videre og justere offentlighedsloven, så der bedre kan søges indsigt i ministeriers arbejde.

Behovet for at lempe loven, især den omdiskuterede ministerbetjeningsregel, der ifølge en anbefaling fra Ytringskommissionen har gjort det sværere for borgere og journalister at få indsigt i regeringens arbejde, er blevet tydeliggjort af coronakrisen, lyder det fra DJ-formand, Tine Johansen.

"Både pressen, forskere og opposition har oplevet stor lukkethed og modvilje mod at dele data og centrale informationer under coranakrisen. Det svækker tilliden til det politiske system, og det er uholdbart," skriver Tine Johansen i indlægget.

Offentlighedsloven blev vedtaget i 2013 under den daværende socialdemokratisk-ledede regering. Loven er blevet kritiseret for at skabe mere lukkethed i forvaltninger og ministerier, og et politisk mindretal vil gerne ændre den – det har imidlertid været blokeret af regeringspartiet Socialdemokratiet og Venstre, der tilsammen kan mønstre et flertal i Folketinget.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere