MediaWatch

Kulturministeren går på orlov fra fredag

Joy Mogensen bliver under sin orlov erstattet af partifællerne Benny Engelbrecht og Rasmus Prehn. (Opdateret.)

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) går på orlov fra fredag den 4. oktober. 

"Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen er fraværende som følge af orlov fra den 4. oktober og indtil videre," skriver Statsministeriet i en meddelelse. 

"Statsministeren har derfor indstillet til Hendes Majestæt Dronningen, at minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn i denne periode fungerer som kulturminister, og at transportminister Benny Engelbrecht i denne periode fungerer som kirkeminister," hedder det videre. 

Det oplyses ikke, hvornår Joy Mogensen venter at komme tilbage.

Joy Mogensen blev udnævnt til kultur- og kirkeminister fra sin post som borgmester i Roskilde Kommune. Her overtog Tomas Breddam (S) borgmesterposten, da Joy Mogensen blev udnævnt til minister.

Joy Mogensen er gravid og har tidligere oplyst, at hun vil gå på orlov fra oktober.

Den 39-årige minister får varme tanker med på vejen af sin partifælle og afløser på ministerposten Benny Engelbrecht. 

"Min gode ministerkollega Joy Mogensen, kultur- og kirkeminister, går på barsel fra i morgen, og derfor har jeg æren af at overtage hendes opgaver i Kirkeministeriet," skriver han på Twitter.

"Jeg glæder mig til at supplere mine opgaver som transportminister med opgaven som fungerende kirkeminister, men først og fremmest ser jeg frem til at møde Joys lille ny." 

Joy Mogensen annoncerede i april, at hun efter to års fertilitetsbehandling var blevet gravid med en anonym sæddonor.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Den Uafhængige venter øget vækst i 2022 med dyrere abonnement

Radiostationen, der gik i luften i 2020, lagde 20 kr. til abonnementsprisen i marts, hvilket har fået nogle af de betalende lyttere til at falde fra. Medlemstallet ventes dog at vokse og omsætningen stige i indeværende år, vurderer strategichef Kasper Saugmann.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs