MediaWatch

DMJX-rektor: Vi kan fastholde kvalitet med fjernet sparekrav

Yderligere besparelser ville føre til færre undervisere, siger rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der glæder sig over, at regeringen foreslår at droppe årligt sparekrav.

Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Undervisningen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) kan holde niveauet med regeringens beslutning om at droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet fra 2020. Det siger Trine Nielsen, rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), til Journalisten.

Omprioriteringsbidraget har siden 2016 dikteret, at der skal skæres 2 pct. årligt på uddannelsesområdet. Men det vil regeringen nu slå en streg over fra næste år, lød det tirsdag.

Trine Nielsen siger til Journalisten, at hun er "rigtig glad og lettet" over regeringens forslag, og at fortsatte besparelser ville have konsekvenser.

"Vi har sparet på de poster, vi kunne. Hvis vi skulle fortsætte med at spare to procent, ville næste skridt være, at vi skulle skære på undervisningsbemanding. At droppe omprioriteringsbidraget betyder, at vi kan fastholde kvaliteten på vores uddannelse," siger rektoren til Journalisten.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere