MediaWatch

Frankrig indfører særlig skat rettet mod it-giganterne

Det franske parlament vedtog torsdag ny lov om beskatning af digitale giganter som Facebook og Google.

Den franske lov om beskatning af techgiganter kaldes Gafa-skatten som forkortelse af Google, Apple, Facebook og Amazon. | Foto: Reuters File Photo / Reuters / Ritzau Scanpix

Det franske parlament har torsdag vedtaget en ny lov om beskatning af digitale giganter.

Digitalskatten mod it-giganter som Facebook og Google har fyldt særligt meget i debatten. Frankrig er det første land, som har besluttet på egen hånd at indføre en skat rettet mod it-giganterne.

Den nye franske lovgivning har skabt vrede i USA. Den har fået Washington til at indlede særlige undersøgelser.

Lovgivningen kaldes Gafa-skatten som en forkortelse af Google, Apple, Facebook og Amazon. Den er vedtaget ved almindelig håndsoprækning i Senatet.

Den er tidligere stemt igennem i parlamentets underhus, Nationalforsamligen.

Den franske finansminister, Bruno Le Maire, sagde forud for afstemningen, at Frankrig og USA må løse deres stridigheder på anden måde end ved trusler.

"Som allierede kan og bør vi løse vores konflikter – ikke med trusler, men med andre midler," hed det i en udtalelse fra Le Maire i Senatet kort før den afsluttende afstemning.

"Frankrig er et suverænt land. Dets beslutninger om skatteanliggender er et suverænt anliggende, og det vil blive med at være," tilføjede han.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, gav onsdag ordre til en særlig undersøgelse af den franske digitalskat. Det kan føre til, at USA indfører nye toldafgifter eller andre handelsrestriktioner.

/ritzau/AFP

Mere fra MediaWatch

Lav tilslutning fra kunderne til Netflix' spilleplatform

Inden udgangen af 2022 vil Netflix have fordoblet sit udbud af mobilspil. Men på de ni måneder siden lanceringen af de første spil, har kun en lille del af abonnenterne udvidet deres Netflix-forbrug fra TV til også at gælde gaming.

Efter 18 år er det slut med NFL på Viaplay

Siden 2004 har danske fans kunnet følge amerikansk fodbold på Viaplays kanaler, men nu er det slut: Markedet har forandret sig for meget, lyder det fra Viaplay Group, der hidtil har siddet på rettighederne.

Lindhardt og Ringhof ser gevinst i forskelligheder med nykøbte Clio

Med overtagelsen af edtech-selskabet Clio har Lindhardt og Ringhof Uddannelse forstærket sin topposition på markedet for lærermidler. En ny, samlet platform vil stå klar inden for ”et års tid”, siger direktør. Konsolideringen vil også betyde afskedigelser bl.a. af Clios adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs