MediaWatch

LA siger farvel til pressechef

Efter to år stopper tidligere studievært på TV 2 som pressechef for Liberal Alliance, der blev mere end halveret ved folketingsvalget.

Jan Johansen/Polfoto/Arkiv
Foto: Jan Johansen/Polfoto/Arkiv

Få uger efter folketingsvalget, der reducerede Liberal Alliances mandater fra 13 til fire, meddeler partiets pressechef, Line Ernlund, at hun stopper.

Det skriver hun i et opslag på Twitter, som Altinget henviser til.

Line Ernlund blev pressechef i foråret 2017, hvor hun skiftede rtil Liberal Alliance fra en stilling som debatredaktør og lederskribent på B.T. Hun har ud over rollen som pressechef også været vært på den podcast-serie, partiet skubbede i gang sidste år, "LA podcast - et frirum", som stoppede med at udkomme i marts i år.

Den journalistuddannede Line Ernlund har tidligere været ansat på bl.a. TV 2, hvor hun gennem en årrække var vært på mediemagasinet "Presselogen". Hun stopper ved udgangen af måneden, fremgår det.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere