MediaWatch

Forsker: Medierne har forsømt unge vælgere

Det er især valgdebatterne og duellerne på tv, der af erhvervsforsker bliver kritiseret for ikke at fange de unge førstegangsvælgere, der i højere grad bør nås på de platforme, de selv bruger.

Claus Bjoern Larsen / Ritzau Scanpix
Partilederrunde i Hirtshals midtvejs i valgkampen d. 23. maj Foto: Claus Bjoern Larsen / Ritzau Scanpix

Over en kvart million førstegangsvælgere kan onsdag sætte deres allerførste kryds ved et Folketingsvalg efter rekordlang valgkamp, der har været præget af den ene politiske tv-duel efter den anden. Alene i den seneste uge har der været tre partilederrunder på tv. Men ifølge erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS, Søren Schultz Hansen, rammer de demokratiske indslag ikke de unge vælgere godt nok. Det skriver Politiken.

Medierne har forsømt de unge i deres valgdækning ved ikke at møde dem på de platforme, de unge bruger, men har tyet til de klassiske formater – såsom tv, radio og avisinterviews. Derfor har de unge sværere ved at orientere sig i valgkampen, konstaterer han på baggrund af indsamlet data om 10 førstegangsvælgere på mellem 18 og 20 år.

"Alene det, at formaterne er langstrakte, er problematisk. Måden, førstegangsvælgere går til medier på og henter oplysninger og informationer, er en anden end de langstrakte flowformater. Nogle af deltagerne i studierne foreslår, at medier burde bruge kortere videoformater, som f.eks. TikTok," siger Søren Schultz Hansen til Politiken, hvor han også peger på, at det kun er helt små bidder af valgdebatterne på tv, der efterfølgende deles på bl.a. Facebook, så de unge ender med kun at se en marginal del af indholdet.

Søren Schultz Hansen afviser samtidig, at det kan kædes sammen med, at de unge er mindre engagerede i demokratiet, men at det er medierne, der fejler i deres tilgang til dækningen. DR's nyhedschef, Thomas Falbe, køber ikke kritikken, men siger, at stationen har en ambition om at nå så mange og så bredt som muligt, og at mandagens partilederunde på tv blev fulgt af 135.000 seere mellem 15 og 34 år.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere