MediaWatch

Jurister: Ny injurielov beskytter politikere bedre end almindelige danskere

Folketinget har gjort det sværere for almindelige mennesker at få politiets hjælp til efterforskning af anonyme injurier på sociale medier, mener jurister.

/ritzau/Jens Dresling/
Christiansborg. Foto: /ritzau/Jens Dresling/

De skorter ikke på anklager og kritiske påstande målrettet politikere og andre offentligt kendte personer på Facebook og andre sociale medier. Den nye injurielov skulle give især politikere bedre beskyttelse mod udokumenterede beskyldninger, som flyver af sted i den digitale verden.

Ifølge to jurister er problemet imidlertid, at mens loven stiller politikere og andre i offentlige hverv bedre, så har den samtidig begrænset de fleste almindelige borgeres mulighed for at få hjælp fra politiet, når de udsættes for injurierende påstande. Det skriver Mandag Morgen.

"Folketinget har gjort det sværere for almindelige mennesker at få politiets hjælp til efterforskning. Den almene borger kan ikke bare kontakte Facebook og bede om hjælp til at finde kilden til de anonyme injurier, der bliver spredt om ham eller hende. Her kræver tech-giganten en dommerkendelse, og så har man brug for politiets hjælp, men den mulighed er nu ikke længere tilgængelig for mange, siger Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Han bakkes op af Oluf Jørgensen, jurist og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Problemet opstod i forbindelse med, at injurielovgivningen blev revideret i januar i år. De såkaldte påtaleregler blev ændret. De fastlægger hvem, der kan bede om politiets hjælp til at efterforske anonyme injurier fremsat mod dem på de sociale medier. Ændringen betød, at det for fremtiden kun er de personer, som kan risikere at miste et offentligt erhvervs eller er blevet udsat for injurier af særlig strafbar karakter, som kan få politiets hjælp. Siden januar har folketingspolitikere altså været bedre beskyttet end de fleste andre mennesker i samfundet, skriver Mandag Morgen.

Tidligere spion kræver historiker dømt for injurier

Politikere ønsker at straffe medier hårdere for injurier end sociale medier

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere