MediaWatch

Miljø- og Fødevareministeriets pressechef stopper

Efter knap to år i stillingen stopper Jens Fuglsang Edelholt som pressechef for Miljø- og Fødevareministeriet.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) må nu se sig om efter en ny pressechef for ministeriet. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Jens Fulgsang Edelholt forlader stillingen som Miljø- og Fødevareministeriets pressechef. Det bekræfter Mikkel Thastum, kommunikationschef i Anklagemyndigheden, over for Altinget.

Jens Fuglsang Edelholt skal fremover være presserådgiver ved Rigsadvokaten, skriver mediet.

Han overtog stillingen som pressechef i ministeriet i maj 2017, da Mette Thorn efter en omstrukturering helligede sig til at være kommunikationschef. Indtil da havde hun fungeret som både kommunikations- og pressechef for ministeriet.

Jens Fuglsang Edelholt var inden da pressesekretær i Miljø- og Fødevareministeriet. En stilling, han tiltrådte i 2014.

Men nu skal ministeriet altså se sig om efter en ny pressechef.

Mere fra MediaWatch

B.T.'s fejlskud bekymrer ikke brancheorganisation

Direktør for Danske Medier ser B.T.’s investeringslyst som et sundhedstegn, selv om storbyeventyret kuldsejlede på under et år. Det er dog nødvendigt at knække koden til de lokale og digitale læsere, mener han.

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs