MediaWatch

Dagbladenes omsætning dykker med en tiendedel

Dagbladene måtte se omsætningen falde med hele ti pct. fra 2015 til 2016, viser de seneste tal fra Danske Medier. I de sidste ti år er toplinjen skrumpet med tæt på en tredjedel.

/ritzau/Jens Dresling
Foto: /ritzau/Jens Dresling

På blot et år har de danske dagblade mistet en tiendedel af omsætningen, og samtidig er egenkapitalen faldet med 24 pct.

Det viser tal fra en årlig analyse af branchen, der er baseret på 2016-regnskabsåret, og som er udarbejdet af Danske Medier.

Faldet sker efter en treårig periode, hvor nettoomsætningen har ligget nogenlunde stabilt omkring 9,1 mia. kr. Men over en tiårig periode noterer Danske Medier, at det samlede fald i toplinjen har været på 31 pct. for branchen.

"Indtægterne fra det digitale område, hvad enten det er abonnement eller annoncer, stiger, men desværre er stigningerne langt fra nok til at erstatte faldet i indtægterne fra dagbladenes traditionelle indtægtsområder," skriver Danske Medier, som noterer, at seks ud af 14 dagbladskoncerner fik underskud sidste år.

Branchens samlede resultat efter ekstraordinære poster og skat udgjorde i 2016 omkring 69 mio. kr.

Selvom dagbladene har formået at fastholde antallet af journalister i 2016, så forudser Danske Medier, at tallet vil faldet i år som et resultat af flere sparemanøvrer blandt dagbladene sidste år. I 2016 steg antallet af journalister med ti personer til 2293 hos de 14 dagbladskoncerner.

Faldet i den samlede branches egenkapital står i kontrast til en opgørelse, som Politiken bragte onsdag, hvor det fremgik, at næsten alle private medier, der udgiver dagblade, har en markant større formue i dag end for ti år siden.

Til avisen udtalte direktør i Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Thomas Rønnow, at foreningens analyser viser, at "egenkapitalen og omsætningen falder drastisk år for år. Flere virksomheder kører med underskud, så nogen skal slå et ordentligt hul i jorden for at opveje andres gevinster. Men når det er sagt, kan vi se, at branchen bliver nødt til at konsolidere sig og have penge på kistebunden for at overleve de kommende år."

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Socialdemokratiet vil have Netflix til at betale til dansk indholdsproduktion, finansdirektøren i Berlingske Media stoppede, og North Media har vendt nedtur til optur takket være Postnord-krisen. Vil du have overblik over ugen, der gik i mediebranchen? Så læs med.

Tidligere DR-profiler: DR-struktur kan give uklarhed om magtfordeling

DR’s opbygning mellem på den ene side de producerende enheder som DR Nyheder og DR Kultur og på den anden side den strategiske chefredaktion i DR Medier, der sidder med ordrerbogen, skaber usikkerhed om, hvem der reelt bestemmer, ifølge flere kilder, som Berlingske business har talt med.

Dramatisk greb i DR’s Liberty vækker kritik

DR’s nye søndagssats, dramaserien ’Liberty’, der bygger på romanen af samme navn, får kritik forud for premieren søndag aften. DR gør romanen til et ”almindelig soap-agtigt familiedrama,” lyder det blandt andet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere