MediaWatch

Kongressen skal undersøge aflytningsanklage

Det Hvide Hus beder nu Kongressen om at undersøge, hvorvidt Barack Obama beordrede en aflytning af Donald Trump, som endnu ikke har fremlagt bevis for beskyldningerne om aflytning.

Capitol Hill, USA, kongres, senat, politik
Foto: Denis Paquin

Kongressen i USA er af Det Hvide Hus blevet bedt om at undersøge, hvorvidt Barack Obama beordrede en aflytning af Donald Trump under valgkampen sidste år.

Anmodningen er kommet dagen efter, at Donald Trump i en række opslag på Twitter anklagede sin forgænger for at aflytte ham i hovedkvarteret Trump Tower.

"Forfærdeligt! Har lige fundet ud af, at Obama har aflyttet mig i Trump Tower lige før sejren. Intet fundet. Dette er mccarthyisme!," skrev Trump med henvisning til den tidligere senator Joseph McCarthy, som bedrev heksejagt på kommunister i 1950'erne.

Trump har ikke fremlagt bevis for beskyldningerne, som en talsmand for Obama har afvist som løgn.

"Hverken præsident Obama eller nogen embedsmand i Det Hvide Hus har nogensinde beordret overvågning af nogen amerikansk statsborger. Enhver antydning af andet er simpelthen forkert," sagde talsmand Kevin Lewis lørdag.

Obama-talsmand afviser Trumps anklager om aflytning

Trump beskylder Obama for at have aflyttet ham før valg

Trump-rådgiver: "Alternative fakta" var min oscarbommert

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Der bliver rusket godt og grundigt op i DR's bestyrelse ved årsskiftet, og Bonnier Publications kommenterede i ugens løb den langtrukne forhandling om afskedigelser. Dét og meget mere i den ugentlige briefing fra begivenhedernes gang i mediebranchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere