MediaWatch

Kommunikationschef hos Konservative stopper

Partiet ændrer sit sekretariat på Christiansborg, og det betyder, at den konservative kommunikationschef må se sin stilling nedlagt.

Konservative laver en nyopdeling af sit sekretariat, der i fremtiden skal have to afdelinger. Ingen af dem inkluderer imidlertid partiets kommunikationschef, Benny Damsgaard, hvis stilling bliver nedlagt sammen med en anden chefpost. Det skriver Altinget.

"Vores forventninger er, at det vil skabe en mere tidssvarende, fleksibel og dynamisk organisation, hvilket vil styrke arbejdet med forankringen af partiets vision og fokusområder. Medarbejderstaben rykker derved endnu tættere på vores folketingsgruppe og vores bagland," siger den konservative partisekretær, Søren Vandsø, til Altinget.

Benny Damsgaard har været kommunikatonschef i partiet siden 2013 og er tidligere rådgiver for Dansk Industris adm. direktør Karsten Dybvad. Han har været medlem af De Konservative siden 1989 og er tidligere landsformand for Konservativ Ungdom.

Forklaringen på ændringerne er, at Konservative ønsker en "mere fleksibel og dynamisk organisation," hvor færre afdelinger betyder behov for færre mellemledere.

Funktionerne politik, udvikling og kommunikation bliver slået sammen i en ny afdeling, hvor Peter Utzon Berg, tidligere chefkonsulent for partiet, bliver ny afdelingschef.

Mere fra MediaWatch

Podimo-partnerskab åbner dør til podcastmarkedet for Drive

En aftale om undersøgende journalistiske podcastserier til Podimo er første skridt mod en egentlig lydafdeling i produktionsselskabet Drive, der hidtil kun har lavet tv. Broadcasterne efterspørger i højere grad lydkompetencer, lyder det fra producent.

Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"

Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs