Her ser James Murdoch store muligheder
Den største mulighed for 21st Century Fox over de kommende 5-10 år ligger ikke i hverken Europa eller i USA. Sådan lyder det fra James Murdoch, der officielt overtager posten som adm. direktør i 21st Century Fox den 15. juli. Det skriver Reuters.
"Vi er en global forretning, og det har vi altid været, men jeg er nødt til at sige, at vi mener, Indien repræsenterer den største enkeltstående mulighed i løbet af de kommende 5-10 år," siger James Murdoch, til Reuters. Han tilføjer, at Latinamerika og USA også er gode muligheder.
Han tiltræder som adm. direktør i 21st Century Fix den 1. juli, efter det for nylig kom frem, at mediemogulen Rupert Murdoch, James' far, overlader roret til sin ene søn, mens Rupert Murdoch fortsætter som bestyrelsesformand sammen med sin ældste søn, Lachlan Murdoch.