MediaWatch

Succesfuldt erhvervsmedie vil lave spinoff

Efter at have vokset sig til 35 mio. brugere og skaffet frisk kapital planlægger erhvervsmediet Business Insider nyt tech-medie.

Det er ikke meget mere end en måned siden, at opkomlingen Business Insider kunne sætte 25 mio. friske dollars (ca. 168 mio. kr.) ind på kontoen. De skal bl.a. gå til et separat tech-medie, skriver Digiday.

Business Insider har endnu ikke officielt, men ifølge Digidays oplysninger skal det nye mede udvide Business Insiders rækkevidde fra erhvervslæserne med mere forbrugerorienterede tech-nyheder. Det vil bl.a. betyde nyheder om nye smartphones, og hvordan brugerne kan få det optimale ud af deres udstyr.

Dækningen af tech- og IT-industrien er skudt i vejret i USA, hvor store medier som New York Times og Wired har intensiveret deres fokus på området, mens nytilkommere som The Verge, Engadget og Gizmodo den seneste årrække har klemt sig godt og grundigt ind på markedet.

Risikerer at skubbe kernelæsere væk

Det er derfor et svært marked at gå ind på, men en unavngiven kilde hos Business Insider siger ifølge Digiday, at forbrugerstoffet har hjulpet på brugertallene hos Business Insider, men med fare for at skubbe kernelæserne væk.

”Det er gearet til erhvervsledere, og vi er nødt til at bibeholde det. Der er grænser for, hvor langt vi kan strække brandet, før business-delen af det mister sin mening,” siger kilden ifølge Digiday.

Det var med den tyske mediegigant Axel Springer i spidsen, at den seneste finansieringsrunde blev gennemført. Kredsen af investorer bag mediet tæller desuden også Amazon-stifter og Washington Post-ejer Jeff Bezos.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs