Google fintuner reklamefri annoncemodel for Youtube
Google gør sig klar til at lancere en abonnementsmodel på Youtube, som er fri for reklamer, skriver The Guardian.
På en konference i Californien, USA, fortalte Youtubes chef for indhold, Robert Kyncl, at de i øjeblikket er i gang med at "fintune oplevelsen", som er vigtig for Youtube, fordi nogle brugere ikke ønsker at se reklamer.
Youtube har i en længere periode arbejdet på en betalt, annoncefri model. Tilbage i 2013 lancerede selskabet et pilotprojekt, som tillod individuelle indholdsproducenter at afkræve betaling af kunder for at abonnere på bestemte kanaler.
I november lancerede Youtube så 'YouTube Music Key', som fortsat kun findes i en beta-version for inviterede brugere. Servicen giver brugerne mulighed for at se musikvideoer uden reklamer. I stedet ser de reklamer på andre videoertyper.
Reklamefrie videoer er vigtige for Youtube i konkurrencen mod Netflix.
Relaterede artikler:
Youtube og Netflix driver tranformation af tv-mediet
For abonnenter
Hulu-stifter vil udfordre Youtube med premierevideoer
For abonnenter
Google lancerer betalingsmodel til netmedier
For abonnenter