Cover erkender: Fejl at bringe billede af ultratynd model
En ultratynd model i det seneste nummer af modemagasinet Cover har fået sindene i kog på flere steder på nettet. Nu indrømmer Cover-stifter Malene Malling, at billedet aldrig skulle have været bragt. Det skriver Tv2.dk.
Hun siger, at bladet generelt forsøger at have et nuanceret skønhedsideal og normalt siger nej til at arbejde med modeller, hvis der en mistanke om, at de er syge.
”Jeg har lavet magasiner i over ti år, og denne gang har jeg desværre lavet en stor fejl, som jeg gerne vil sige undskyld for. På Cover har vi igennem årene trykt tusindvis af billeder, men denne modeserie, skulle vi ikke have trykt. Det er ikke noget, jeg er glad for eller stolt af. Jeg har selv døtre, og ønsker på ingen måde at bidrage til et sygt kvindeideal, siger Malene Malling til tv2.dk.
Hun siger, at hun ikke selv var til stede, da billederne blev taget, men at hun har set dem igennem efterfølgende. Hun forklarer, at hun ved, at modellen ikke er syg, som flere har påpeget. Billedet giver dog alligevel et forkert indtryk og skulle derfor ikke have været bragt, erkender hun og uddyber i et indlæg på bladets hjemmeside.
Relaterede artikler:
Malling Publications lægger Cover Man ned
For abonnenter
Cover får ny direktør
For abonnenter