Dating.dk laver egen webtv-kanal
Det næste våben til at ramme brugerne er webtv. Det tror Dating.dk, der er ejet af Freeway, på og lancerer derfor nu egen webtv-kanal. Det skriver Dating.dk i en pressemeddelelse.
Dating.dk har tidligere haft et samarbejde med Ekstrabladet.dk om webtv-konceptet 'Bilnd date', men det er nu slut til fordel for sitets eget webtv-kanal, der går i luften i starten af februar.
”Tiden er løbet fra den traditionelle form for netdating, hvor alt er bygget op om tekst og billeder. Med Dating.dk TV bringer vi netdating op på et mere levende og nutidigt niveau. Her vil vi med videoindslag vise, fortælle og rådgive danske singler om det at date på nettet,” siger Thomas Røhr Kristiansen, marketingsansvarlig hos Dating.dk, i meddelelsen.
Indholdet på webtv-kanalen bliver en blanding af råd til brugerne og portrætter og reportager fra singlernes søgen efter kærligheden. Programmerne produceres af selskabet Svada Film.
Ekstra Bladet og Dating.dk laver nyt datingshow
Dating-konge giver opsang til medier
Relaterede artikler:
Ekstra Bladet og Dating.dk laver nyt datingshow
For abonnenter
Freeway overvejede opkøb af Berlingske-avis
For abonnenter