MediaWatch

Caroline Fleming bliver tv-stjerne i USA

Tv-vært Caroline Fleming har sagt ja til at medvirke i den amerikansk realityserie 'Ladies of London' om celebre kvinder i London.

Caroline Fleming (i.m.) har sammen med Jacqueline Friis-Mikkelsen og Oliver Bjerrehuss været dommere på 'Danmarks næste topmodel' på Kanal 4. | Foto: LINDA JOHANSEN/POLFOTO

Vi kender hende nok bedst som kritisk dommer og vært for tv-programmet "Danmarks næste topmodel".

Men hvor Caroline Fleming tidligere har været vant til at indtage værtsrollen på tv, skal den danske eks-baronesse nu selv være deltager i en realityserie.

Det sker, når anden sæson af den amerikanske realityserie "Ladies of London" får premiere i USA senere på året.

I serien, som følger en række celebre kvinder i Londons jetset-miljø, får de amerikanske seere således mulighed for at følge op- og nedture i den blonde danskers hverdag blandt Londons elite.

Det afslører Caroline Fleming selv på det sociale medie Instagram. Her har den 39-årige tv-vært postet et billede af sig selv med teksten:

- Arbejde, arbejde, arbejde, efterfulgt af hashtags, der giver et hint om, at der er tale om arbejdet på et show i USA, hvor seerne kommer helt tæt på den private Caroline Fleming.

At der netop er tale om programmet "Ladies of London" afsløres af en kommentar fra tv-showets officielle Instagram-profil, der skriver:

- Jahh! Det bliver helt fantastisk. Vi vidste, du ville slutte dig til os.

Den danske model Oliver Bjerrehus, som selv har medvirket i et lignende program på Kanal 4 "Olivers Kamp", ønsker også sin blonde kollega tillykke med jobbet.

- Du så sej skattepige, kram herfra, skriver han som kommentar til eks-baronessens billede.

Newspaq/RITZAU

Mere fra MediaWatch

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs