Ugens mest virale: Politianmeldte politikere og mobbe-hævn

Dengang var det et blogindlæg fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard på Tv2.dk. Samme medie står i denne uge for listens topscorer med historien om, hvordan Sam Mansours advokat Thorkild Høyer tidligere på ugen politianmeldte en række politikere, herunder også Pia Kjærsgaard, fordi han mente, at de med deres udtalelser forsøgte at påvirke udfaldet af sagen, inden den var endeligt afsluttet.
Nærmeste forfølger til den historie er Ekstra Bladets version af historien om den 22-årige brite Louisa Manning, der blev inviteret ud af en fyr, som ikke genkendte hende fra tidligere, hvor han havde mobbet hende i skolen. Hun mødte ikke op på daten, men efterlod et brev, som siden i stor stil har spredt sig på nettet.
Tv2.dk holder EB stangen
Med en lidt mindre margin end i sidste uge topper Tv2.dk med 77 historier også denne uge listen over medier, der har haft flest historier med mere end 800 interaktioner på tværs af de forskellige sociale platforme.
Rivalen Ekstrabladet.dk har i samme periode 63 artikler, der krøb over tærsklen, som giver status som viral i den her sammenhæng. Som i de fleste af de foregående uger er der igen et spring fra de to udbrydere ned til Bt.dk på tredjepladsen.
Ugens mest virale historier
Medier med flest virale historier i ugen
Medie | Interaktioner | Historier 800+ | Gns. interaktioner/historie | |
---|---|---|---|---|
1. | tv2.dk | 257.751 | 77 | 178 |
2. | ekstrabladet.dk | 182.412 | 63 | 114 |
3. | bt.dk | 111.457 | 32 | 110 |
4. | dagens.dk | 95.514 | 29 | 378 |
5. | politiken.dk | 108.787 | 25 | 117 |
6. | mx.dk | 57.535 | 18 | 128 |
7. | jyllands-posten.dk | 58.880 | 17 | 40 |
8. | dr.dk | 75.911 | 15 | 21 |
9. | seoghoer.dk | 41.074 | 12 | 339 |
10. | b.dk | 32.097 | 10 | 42 |
11. | newsbreak.dk | 35.048 | 9 | 47 |
12. | information.dk | 26.027 | 9 | 40 |
13. | denkorteavis.dk | 19.693 | 8 | 249 |
14. | politiko.dk | 17.805 | 6 | 72 |
15. | avisen.dk | 21.873 | 6 | 22 |
16. | tveast.dk | 9.623 | 2 | 75 |
17. | business.dk | 10.397 | 2 | 25 |
18. | tv3sport.dk | 20.059 | 2 | 38 |
19. | kristeligt-dagblad.dk | 13.696 | 2 | 50 |
20. | gaffa.dk | 8.877 | 2 | 102 |
Ekstern lektor Filip Wallberg, der står bag indsamlingen af tallene i "I Like"-projektet, er desuden involveret i @journalistpip og @politikerpip, der retweeter de mest populære tweets fra journalister og politikere på Twitter.