MediaWatch

Aller relancerer ugeblads-side som Buzzfeed-klon

Aller Media har relanceret det svenske ugeblad ’Hänt i Veckan’, og nu følger hjemmesiden efter. Inspirationen kommer fra det amerikanske medie Buzzfeed, siger redaktionschef.

“Fornøjelse” er kodeordet for Aller Media, der har relanceret hjemmesiden til ugemagasinet ’Hänt i Veckan’. Det skriver Dagens Media.

Selve magasinet blev relanceret i sidste uge, og i de seneste uger har Hänt.se været i luften i en beta-version. Den digitale redaktionschef på Hänt Joakim Holfve siger, at siden skal have et fokus på historier om høj som lav, og at siden skal være ”the place to go for fornøjelse”. Her har man blandt andet hentet inspiration fra amerikanske Buzzfeed, der særligt er kendt for sine lister som eksempelvis "40 ting som vil få dig til at føle dig gammel". Siden skal dog ikke være en decideret viral-side med fokus på de lette historier.

”Det er en underholdningsside og for at gøre det muligt for os at finde en unik markedsposition, har vi både det her korte, virale materiale, der giver trafik og længere interviews og reportager. Vi har Sveriges bedste underholdningsredaktion, og så kommer vi også til at have en lang reportage fra Etiopien og vores kendte profiler blogger. Vi ønsker at vække følelser og fremkalde latter, men det er ikke en ny viral-side,” siger Joakim Holfve til Dagens Media.

Hänt.ses målgruppe er yngre end magasinudgaven og er ifølge Holfve for 75-80 pct. vedkommende i aldersgruppen 18-34 år, der gik i luften med webshoppen Ellos som storannoncør.

Det oprindelige 'Hänt i Veckan' eksisterede fra 1964-1994, hvor det blev slået sammen med 'Röster i radio-TV' og transformeret til den svenske udgave af Se og Hør. Aller nedlagde i år Se og Hør i Sverige for og annoncerede samtidig, at 'Hänt i Veckan' efterfølgende skulle genopstå.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Jyllands-Posten skærer millioner af printsider væk, nye tal gør status over tv- og streaming-forbruget, og forskere giver tips til kunstig intelligens i medievirksomheder. Vi gennemgår de saftigste historier på MediaWatch i uge 49 lige her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs