TV3 rækker ud til ung målgruppe med fodbold

Et ugentligt fodboldprogram og et onlineunivers skal  sikre hul i gennem til de 8-14-årige seere, når TV3 på torsdag har premiere på ”Golazo”.
Sanne Ravn og Tommy Kjærsgaard er værter på Golazo.
Sanne Ravn og Tommy Kjærsgaard er værter på Golazo.

Der er masser af fodboldinteresserede børn og unge i alderen 8-14 år, men de fleste af dem er lagt i seng, når slutfløjtet lyder i de sidste Champions League kampe sent om aftenen.

Det forsøger TV3 at gøre noget ved med satsningen ”Golazo”, der løber over skærmen første gang torsdag eftermiddag og skal gøre det i alt seks gange i løbet af efteråret på TV3 Sport 1.

”GOLAZO er et tilbud til de børn, der ikke har mulighed for at se CL-bold til kl. 22.40 – og som måske også ser tv på en anden måde end deres forældre. Og hvor vi derfor også forsøger at inddrage Playstation-universet,” skriver TV3 i en pressemeddelelse.

Foruden at vise samtlige mål fra ugens Champions League-kampe kommer programmet til at indeholde en række formater, hvor tv og sociale medier skal spille sammen. Blandt andet kan seerne deltage i konkurrence om at vinde fan-udstyr fra Champions League-holdenes merchandise-shops. Hvert program kommer også til at indeholde indslag med børnereporteren Ali, der interviewer fodboldtalenter, ligesom der kommer fokus på finter i fodboldspillet FIFA 2015, hvor de unge seere samtidig får mulighed for at uploade og dele videoer af deres egne finter på programmets hjemmeside.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også