Jensen: Mega-mediefusioner bør bekymre
Rupert Murdochs 21st Century Fox’ forsøg på at overtage Time Warner er seneste eksempel på, at indholdsproducenter og distributører går sammen i stadig større enheder, så det frie marked i sidste ende kan risikere at ophæve markedet, skriver vært på Mennesker og Medier på P1 Lasse Jensen i en klumme i Information.
Globalt dominerer Google, Apple og Amazon i så stor grad, at de skaber deres egne regelsæt, som er svære for regeringer at regulere og kontrollere. Samme tendens sker i mediebranchen, hvor New York Times’ mediekommentator har døbt udviklingen ”Big Media” med henvisning til Big Data og Big Brother-begreberne. For små 30 år siden var der 50 selskaber, der sad på amerikanernes medieforbrug. I dag er man nede på seks.
”I 100-året for den lovgivning, der i USA knækkede de store karteller på stål, olie og jernbaneområdet, har de amerikanske myndigheder tilsyneladende opgivet at gribe ind. Da Time Warner sidst blev solgt til AOL i århundredets største handel (165 milliarder dollar), greb man ikke ind. Og da Comcast købte NBCUniversal, skete der intet. Medierne smelter sammen,” skriver Lasse Jensen.
Jensen: Danske Mediers spin-flop overset
Relaterede artikler:
Jensen: Danske Mediers spin-flop overset
For abonnenter
Ny vært: Vi skal se ud over mediebranchen
For abonnenter