MediaWatch

Dansk fotograf fri efter 13 måneder som gidsel i Syrien

25-årige Daniel Rye Ottosen er blevet frigivet, efter at han har været holdt i fangenskab i Syrien siden maj sidste år. Familien sender tak til alle, der har hjulpet med frigivelsen.

Den danske freelancefotograf Daniel Rye Ottosen er blevet løsladt efter 13 måneder som gidsel i det borgerkrigshærgede Syrien.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice. Her offentliggør ministeriet en pressemeddelelse fra familien til den 25-årige freelancefotograf.

”Den 25-årige danske fotograf Daniel Rye Ottosen fra Give er blevet frigivet efter at have været tilbageholdt i Syrien siden den 17. maj sidste år, hvor han rejste til Syrien for at fotodokumentere konflikten og civilbefolkningens – ikke mindst børns – levevilkår. Daniel Rye Ottosen har det efter omstændighederne godt og er nu ved at blive genforenet med sin familie. Familien Rye Ottosen vil gerne benytte lejligheden til at rette en dybfølt tak til alle, som har bistået dem i at få Daniel hjem," lyder det fra familien til Daniel Rye Ottosen.

Den 25-årige fotograf har været tilbageholdt siden den 17. maj sidste år, hvor han rejste til Syrien for at fotodokumentere konflikten og civilbefolkningens levevilkår. Ifølge Ritzau var gidseltagerne formentlig oprørsgruppen Isil (Islamisk Stat i Irak og Levanten), som kontrollerer store dele af Nordsyrien.

Af hensyn til forhandlingerne om at få ham fri, har gidseltagningen været holdt hemmelig for offentligheden.

"Daniels sag har gennem længere tid været kendt af den danske presse, men hensynet til Daniels sikkerhed har gjort, at alle har afholdt sig fra at dække historien. Pressen anmodes om fortsat at vise hensyn og diskretion," skriver familien.

Daniel Rye Ottosen besluttede sig for at blive fotograf, da han efter flere år som elitegymnast blev skadet. Han har tidligere været assistent hos den prisbelønnede fotograf Jan Grarup, der er kendt for sine billeder fra krigs- og katastrofeområder. Jan Grarup tog blandt andet den unge fotograf med på en fotoreportage til det uroplagede Somalia.

TV 2 forsvarer Nybroe-interview

Jeppe Nybroe tilbage i Danmark

Medierne var enige om at mørklægge Nybroe-kidnapning

Jeppe Nybroe frigivet efter gidseltagning 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs