MediaWatch

Borgerlige klar til nyt slagsmål om reklameafgift

De konservative er klar til at bringe afskaffelse af reklameafgiften på tryksager ind i forhandlingerne om regeringens nye vækstpakke.

Indtægterne fra reklameafgiften, der blev indført af regeringen og Enhedslisten i 2012, er markant mindre end ventet. Derfor vil skatteordfører Brian Mikkelsen (K) nu have den ind i forhandlingerne om en ny vækstpakke. Det skriver Jyllands-Posten.

Det gør han på baggrund af en analyse foretaget af Grafisk Arbejdsgiverforening, der viser, at indtægterne fra den omdiskuterede afgift kan ende helt nede på 80 mio. kroner om året i modsætning til de skønnede 180 mio. kroner. Det slår hul et statskassen, fordi den forventede indtægt skulle bidrage med 400 mio. kroner til finansiering af ”en grøn check” til danskere med lav indkomst. Det får både Venstre, Liberal Alliance og De Konservative til at råbe op.

”Det er en helt igennem tåbelig afgift, som vil koste mindst 500 arbejdspladser, selv om afgiften kun vil give staten en indtægt på mellem 80 og 100 mio. kr. om året,” siger Brian Mikkelsen til Jyllands-Posten.

Reklameafgiften er desuden også i modvind i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen hidtil har afvist at godkende ordningen.

Afgift på reklamer bliver udskudt mindst et halvt år

Ingen reklameafgift før til sommer

Digitale tilbudsaviser ikke alternativ til de trykte

Ny "nej tak"-ordning skal redde tilbudsaviserne

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs