2023 er på flere måder et år med opbrud for danske biografer og dansk film, som indtil videre ikke har været direkte ramt af coronanedlukninger og en ny filmaftale, der skal forhandles på plads inden nytår.

Særligt sidstnævnte bliver et tema under en politisk høring om dansk film og biografers rolle på Christiansborg torsdag – og MediaWatch tager i den anledning temperaturen på de to samspillende brancher.

Med 10,2 mio. solgte biografbilletter blev 2022 det hidtil bedste år siden 2019, og her midtvejs i det første år uden ny nedlukning af samfundet tegner 2023 til at blive endnu bedre, fortæller Michael Valentin, direktør i brancheorganisationen Danske Biografer.

”Vi er kommet rigtig godt i gang med 2023, og vi forventer, at vi når 11,5 mio. solgte biografbilletter for hele året. Det svarer til index 90 i forhold til 2019, som var det seneste normalår med et salg på cirka 13 mio. billetter. Forventningen er, at vi når tilbage på niveau fra før pandemien i 2025,” siger han.

Bortset fra pandemiårene har danske biografers billetsalg ifølge den nyligt udgivne kulturpolitiske redegørelse ligget helt stabilt mellem 12 og 14 mio. siden 2002.

Tror på ny guldalder

Vejen frem mod et godt 2023 kan dog blive forstyrret af huller i forsyningsstrømmen af danske film. Michael Valentin peger på, at perioden fra august til oktober premieremæssigt ser lige vel tynd ud, og at corona fortsat spøger i produktionsmiljøet, som endnu ikke har fundet tilbage til tempoet før pandemien igen.

Der har i perioder i Danmark og i udlandet været bekymring for, om corona havde haft en varig, negativ effekt på biografernes billetsalg, fordi pandemien skubbede fleres medievaner mod streamingtjenesterne. 

Men selvom det har taget tid, går det altså støt fremad. Michael Valentin oplever, at biografejerne har et optimistisk syn på fremtiden, som manifesterer sig i stor investeringslyst i forbedringer af faciliteter og sale.

”Vi tror på en ny guldalder for biograferne. Vi lever i en tid, som skriger på fordybelse, ro og nærvær. Det kan biograferne tilbyde,” siger Michael Valentin.

Dyk i dansk andel

Et vækstår for biograferne er dog ikke ensbetydende med, at personer trækker mod salene for at se danske film. Claus Ladegaard, adm. direktør i Dansk Filminstitut, forventer, at danske spillefilms andel af det samlede billetsalg vil falde i 2023.

”Jeg tror, at det kommer til at dykke i år, efter at vi har haft et par meget stærke år på markedsandelen. Vi lander nok i midten eller i slutningen af 20’erne,” siger Claus Ladegaard, som altså forventer, at danske films andel af salget lander under 30 pct., som er biograforganisationens målsætning.

Det er på trods af, at volumen af danske premierefilm står til at blive relativt høj – der har allerede været premiere på 17 danske spillefilm i løbet af første halvår af 2023.

”Det er fordi, der har ligget en del film over fra coronaperioden. En del af dem er meget, meget smalle,” siger Claus Ladegaard.

Et par eksempler er ”Superposition” og ”København findes ikke”, der har solgt henholdsvis 1594 og 974 biografbilletter i år. Sidstnævnte har ifølge DFI’s opgørelse modtaget 10,1 mio. kr. i offentlig støtte.

Samtidig var amerikanske ”Top Gun: Maverick” årets mest sete biograffilm med i alt 769.000 solgte billetter, men i de to foregående år var det danske film, som var de bedst sælgende. I 2021 stod de danske film for tre ud af de fire mest sete biograffilm i årets løb og havde tilsammen en markedsandel på 41 pct.

”Dansk film betyder enormt meget for danske biografer. Danske fortællinger for danskere på dansk indrammer alt det, der binder os sammen. For os er det afgørende, at man bevarer en markedsandel for danske film på over 30 pct. af billetsalget,” fortæller Michael Valentin.

Ikke for enhver pris

Det er imidlertid ikke danske film for enhver pris, for hvis biografforretningerne rundt om i landet skal løbe fornuftigt rundt, er der brug for film, som sikrer et stort billetsalg. De ti bedste film sælger i gennemsnit 250.000 billetter, så derfor er der grænser for den økonomiske bæredygtighed og interesse, hvis der er for mange danske film, der har et lavt billetsalg.

”Det gør da skideondt, når vi har film, som ikke præsterer. Ingen ønsker få biografgæster,” siger Michael Valentin. 

Han anerkender omvendt også, at der også skal være plads til små og smalle film - ikke mindst af hensyn til talentudviklingen - og at der er film, som ikke sælger mange billetter i biograferne.

Han fremhæver debutspillefilmen ”Stille liv”, som fik en kritikerpris i Berlin i februar, men som syv uger efter premieren har solgt mindre end 4000 biografbilletter.

”Det er en fantastisk film, som kun få har set, og som har et lille budget, så der er en proportionalitet mellem billetsalget og den offentlige støtte,” siger Michael Valentin, der peger på udfordringen i, at der gives store offentlige støttebeløb til film, som efterfølgende viser et skuffende billetsalg.

Vil støtte højbudgetfilm

Ifølge Claus Ladegaard er der tale om, at tendenser hos publikum og branche er vendt tilbage med fornyet styrke oven på coronaperioden. Blandt andet koncentrerer billetsalget sig om færre, store film.

”Tendenserne fra tiden før corona er tilbage, og nogle er blevet forstærket. Eksempelvis er det blevet forstærket, at store film bliver rigtig store, og at små film bliver mindre,” siger Claus Ladegaard.

Dertil er udfordringerne for dansk film kun blevet større – særligt på finansieringsområdet. Der er i runde tal behov for 110-150 mio. kr. oveni DFI’s støttemidler, mener Claus Ladegaard. På den gældende filmaftale for 2019-2023 er der afsat knap 450 mio. kr. årligt i støttemidler, hvoraf størstedelen uddeles af DFI. 

Et højere pulje støttekroner skal sørge for, at 25 danske spillefilm bliver produceret årligt. I de seneste 15 år har det i gennemsnit været 20-21 film i gennemsnit, mens der er i 2002 til 2004 blev lavet omkring 30 spillefilm årligt.

”Det er også et stort ønske for os, at vi får mulighed for at støtte danske højbudgetfilm. Det er særligt dem, det er svært at få finansieret lige nu, og det er samtidig dem, der sælger flest billetter,” siger Claus Ladegaard.

Dertil er det en prioritet for DFI, at der kan gives mere støtte til film rettet mod børn og unge, dokumentarer og kunstfilm. Det er en overordnet udfordring for den danske filmbranche, at finansieringen er blevet mindre, mens omkostningerne er vokset - særligt sidste år, hvor inflationskrisen var på sit højeste.

Heller større end flere

Forhandlingerne af en ny filmaftale forventes at blive rullet i gang, efter Folketingets sommerferie til oktober. De politiske positioner er heller ikke klare endnu, og det er ikke sikkert, at der er flere støttekroner i vente til den danske filmbranche.

Hvis der i et kommende filmforlig ikke tilflyder filmbranchen nye midler i det omfang, som ifølge DFI er påkrævet for at sikre rentabiliteten i branchen, vil der skulle prioriteres.

Og skal der prioriteres, ønsker Danske Biografer hellere større og færre film end flere. På den anden side anerkender interesseorganisationen også nødvendigheden af talentudvikling, ”så de dygtige filmfolk, der skal lave de store kassesucces’er om ti år, også bliver dyrket og får chancen for at lave film i dag,” lyder det.