MediaWatch

Amazon-medarbejdere i 40 lande planlægger strejke på black friday

Tusindvis af Amazon-ansatte planlægger at strejke på en af årets største handelsdag black friday i kampen for bedre løn og arbejdsvilkår, skriver Bloomberg.

Amazon betragtes som verdens største onlineplatform og blev stiftet i 1994 af Jeff Bezos, der i dag er blandt verdens tre rigeste. | Foto: BRendan McDermid/Reuters

I kampen for bedre arbejdsvilkår og højere løn i en tid med stigende omkostninger har Amazon-medarbejdere i omkring 40 lande i fællesskab planlagt at strejke på black friday. Det skriver Bloomberg.

Fagforeninger i bl.a. USA, Storbritannien, Indien, Australien, Sydafrika og Japan tager del i fællesaktionen ”Make Amazon pay” (Tving Amazon til at betale, red.), der ifølge det amerikanske medie støttes af flere miljø- og menneskerettighedsorganisationer.

”Det er på tide, at tech-giganten øjeblikkeligt afslutter sin afskyelige og farlige adfærd og i stedet følger loven og forhandler med de ansatte, som vil forbedre deres jobsituation,” siger Christy Hoffman, generalsekretær i fagforeningen Uni Global Union, til mediet.

Amazon, der er stiftet af Jeff Bezos, som er blandt verdens tre rigeste mænd, og betragtes som verdens største onlineplatform, har i forvejen en lang forhistorik med konflikter med både fagforeninger og ansatte om selskabets arbejdsforhold. Som svar til kritikken erkender Amazon-talsmand David Nieberg, at Amazon ikke er perfekt, men at milliardkoncernen gør meget for at forbedre forholdene for sine ansatte og arbejdsmiljøet.

En lang række danske detailhandlere sælger på Amazon, og i september oprustede den amerikanske koncern med sin første danske medarbejder, der skal hjælpe endnu flere danske virksomheder med at blive lanceret på Amazons platform.

Det fortalte Amazon under en dansk charmeoffensiv, som kom på bagkant af en svær start på det svenske marked.

Denne artikel er leveret af MediaWatchs søstermedie Detailwatch.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs