MediaWatch

Politiken-ansatte sender brev med kritik til Christian Jensen

De redaktionelt ansatte på avisen har sendt et brev til den ansv. chefredaktør, hvor de blandt andet inviterer ham til et møde med medarbejderforeningen fredag.

Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Politikens ansatte har torsdag sendt et kritisk brev til avisens ansv. chefredaktør, Christian Jensen, hvor de efterspørger mere gennemsigtighed fra ledelsen og en nedbringelse af antallet af fyringer, som blev meldt ud onsdag. Det skriver Journalisten, som har set brevet.

”Der er andre former for kapital end det, som kan måles i kroner og øre – vi synes, at de mennesker og ideer, der skal vokse herinde, har en betydelig værdi for avisen. De bliver ikke forvaltet ansvarligt lige nu,” lyder det blandt andet i brevet ifølge fagbladet.

De ansatte understreger i brevet ifølge Journalisten, at de ”forventer”, at ledelsen vil åbne for frivillige fratrædelser fremfor fyringer, og efterlyser desuden en større åbenhed fra ledelsen omkring avisens fremtidsplaner, så medarbejdere lettere kan vurdere, om de kan se sig selv som del af det fremtidige Politiken.

I brevet inviterer medarbejderne personligt Christian Jensen til et møde med medarbejderforeningens medlemmer fredag formiddag.

Kritikken til chefredaktøren kommer, efter avisens ansatte på et møde onsdag fik beskeden om, at der skal afskediges omkring 10 medarbejdere på tværs af redaktionelle og kommercielle afdelinger.

Onsdag eftermiddag besluttede de redaktionelle medarbejdere på Politiken at nedlægge arbejdet frem til torsdag klokken 11, hvor de til et medarbejdermøde besluttede at genoptage det. Torsdag er 14 dages forhandlinger påbegyndt mellem avisens ledelse og tillidsrepræsentanter, hvor det fra tillidsrepræsentanternes side vil være missionen at nedbringe antallet af afskedigelser, fortalte medarbejdernes tillidsrepræsentant Pernille Mac Dalland onsdag til MediaWatch.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs