MediaWatch

Banijay-formand har lagt bud ind på franske M6

Efter konkurrencemyndigheders protester mod en fusion mellem de to franske broadcastere TF1 og M6, har M6’s tyske ejer, Bertelsmann, kastet en line ud efter bud på tv-stationen.

Stephanie Courbit, formand i Banijay Productions, | Foto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

En planlagt fusion mellem Frankrigs to største kommercielle tv-stationer M6 og TF1 er gået i vasken efter indsigelser fra franske konkurrencemyndigheder, og det har fået M6’s tyske ejer Bertelsmann til at udforske et muligt salg af M6.

Bertelsmann har ifølge TBI Vision og Financial Times modtaget flere bud på M6, og ifølge TBI Vision er Stephanie Courbit, formand for en af verdens største produktionsselskaber Banijay, i øjeblikket frontløber på budrunden.

Hvis et salg bliver en realitet, vil M6 ifølge TBI Vision formentlig blive en del af FL Entertainment, som både huser Banijay Productions og Stephanie Courbits spilvirksomhed Betclic.

På dansk grund ejer Banijay flere produktionsselskaber, herunder Metronome og Nordisk Film Tv.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs