MediaWatch

Udskiftning af lys i radiosendemaster kan give regional radiotavshed

Vedligeholdelse af radiosendenettet betyder, at FM- og DAB-dækning kan miste signalet midlertidigt i Midt- og Vestjylland.

Foto: Jens Dresling

De nuværende hindringslys i en række radiosendemaster er begyndt at have driftsmæssige udfordringer. Flere steder skal lysene derfor udskiftes, hvilket kan give radiotavshed i Midt- og Vestjylland. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Mens arbejdet er i gang, kan FM-og DAB-radioer miste signalet. Fra den 25. september til den 27. september gælder det signalet fra Mejdrup-senderen ved Holstebro, hvilket vil påvirke FM-dækning i store dele af Midt- og Vestjylland og DAB-dækning omkring Holstebro.

Det drejer sig om lysene i ni radiosendemaster, der efter 30 års drift skal skiftes - det sker af hensyn til flysikkerhed, da hindringslysene sørger for, at fly kan se radiosendemasterne og dermed undgå at ramme dem.

Det er Trafikstyrelsen, der har bestilt ejer af sendemasterne, Cibicom, til at foretage udskiftningen.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs