MediaWatch

Tidligere Twitter-ansat dømt for at spionere for Saudi-Arabien

Tidligere Twitter-ansat i USA er kendt skyldig i at give informationer om personer, der kritiserede styret.

Ahmad Abouammo er blevet dømt for at spionere for Saudi-Arabien. | Foto: Kate Munsch/Reuters/Ritzau Scanpix

En tidligere Twitter-medarbejder i USA ved navn Ahmad Abouammo er ved en amerikansk domstol tirsdag blevet dømt for at spionere for Saudi-Arabien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge mediet Bloomberg har han videregivet personlige informationer til Saudi-Arabien om platformens brugere, som under anonyme brugernavne kritiserede kongeriget og den royale familie.

Derudover har Abouammo været agent for Saudi-Arabien, ligesom at han har prøvet at skjule en betaling med forbindelser til en ansat ved den royale familie i landet.

Han er blandt andre forhold også kendt skyldig i hvidvaskning.

Ifølge anklageren var Abouammo rekrutteret af en af den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salmans tætte rådgivere. Her blev han bedt om at opsnuse information om kongerigets systemkritikere.

Ifølge anklagerne har Abouammo modtaget et ur samt mindst 300.000 dollar svarende til lidt over to millioner kroner fra en rådgiver tæt på kronprinsen.

Retssagen blev afgjort ved en domstol i San Francisco. Den har varet mere end to uger.

Den tidligere Twitter-medarbejder kan se frem til mellem 10 og 20 år i fængsel, når strafudmålingen finder sted.

Abouammo er både amerikansk og libanesisk statsborger, skriver Reuters.

Hos Twitter arbejdede han primært med virksomhedens brugere i Mellemøsten og Nordafrika, herunder journalister og kendisser. Han har retssagen igennem fastholdt, at han blot udførte sit job, som var at udbrede det sociale medie i regionen.

Ifølge Reuters har Twitter ikke ønsket at udtale sig om sagen.

En af Abouammos tidligere kolleger var også beskyldt for at tilgå Twitter-konti på vegne af Saudi-Arabien. Han nåede dog at forlade USA, inden der blev rejst sigtelse..

Mere fra MediaWatch

Aller Media-topchef om nedlæggelse af printmagasin til unge: "Tiden er moden"

Næste år ville ”Vi Unge” som printmagasin være fyldt 60 år. Men fra årsskiftet er den trykte version af magasinet til teenagepiger fortid. Topchef i Aller Media kalder det en ”meget logisk beslutning” og forklarer samtidig, hvad der ligger bag en række andre, større ændringer i Aller Medias redaktionelle setup.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs