
EU-Kommissionen udgav 13. juli en rapport over den nuværende lovgivning i EU’s medlemsstater. Og indholdet er et “bekymrende alarmsignal”, lyder det fra det europæiske journalistforbund (EFJ). Det skriver Journalisten.
“Rapporten viser, at beskyttelse af journalister, statslige mediers uafhængighed eller regulering af et pluralistisk medielandskab er fraværende i hvert anden europæisk stat,” siger EFJ’s præsident, Maja Sever, i en pressemeddelelse ifølge mediet.
Rapporten peger på 16 EU-lande, der opfordres til at indføre ny lovgivning til at sikre journalister og mediers arbejde og sikkerhed. Det gælder eksempelvis en række østeuropæiske lande, hvor der ifølge rapporten er behov for at sikre den redaktionelle frihed for public service-medier.