MediaWatch

Gyldendals kommercielle afdeling presset af omstilling

Flere udskiftninger i den kommercielle afdeling i landets største forlag kan ifølge adm. direktør Morten Hesseldahl begrundes med et pres på at omstille markedsføringen fra fysisk til digitalt salg.

Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Gyldendals kommercielle afdeling har de sidste år været ramt af massiv rotation af ansatte med både fyringer og opsigelser. Det fremgår af en større artikel i Politiken om forlaget og den brydningstid, Gyldendal står i med øget konkurrence fra nye forlag og streamingtjenester og fokus på nye forretningsområder.

Udefra tyder det ifølge Jesper Provstgaard, redaktør fra Bogmarkedet, på, at der er en form for krise internt i forlagshuset, når både salgschef, marketingchef og pressechef har forladt forlagshuset inden for få måneder.

Forlagets adm. direktør, Morten Hesseldahl, medgiver, at der har været uro i den kommercielle afdeling, hvilket ifølge ham kan forklares med, at den har været udsat for et stort pres for at omstille markedsføringen fra fysisk til digitalt salg.

”Før havde man en afdeling, hvor mange var tidligere boghandlere, men når man nu pludselig skal sælge til andre kanaler og andre produkter end den trykte bog, er der brug for nogle andre typer mennesker. Derfor er det ikke unaturligt, at der er en stor udskiftning med stor uro”, siger Morten Hesseldahl til Politiken og tilføjer, at Gyldendal derfor ”har noget at arbejde med”.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Den Uafhængige venter øget vækst i 2022 med dyrere abonnement

Radiostationen, der gik i luften i 2020, lagde 20 kr. til abonnementsprisen i marts, hvilket har fået nogle af de betalende lyttere til at falde fra. Medlemstallet ventes dog at vokse og omsætningen stige i indeværende år, vurderer strategichef Kasper Saugmann.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs