MediaWatch

NRK runder økonomisk milepæl

Den norske statsradiofoni lander lille overskud i samme år, som finansiering fra nordmændenes skattebetaling slår igennem.

NRK har for første gang haft indtægter for mere end seks mia. norske kr. (godt 4,5 mia. kr.). Dermed har DRs norske pendant en indtægtsstigning på 130 mio. norske kroner – knap 98 mio. kr. – sammenlignet med 2020, skriver Kampanje.

”Det er en konsekvens af vores tilskudsordning. Var vi blevet kompenseret for lønstigninger og prisvækst, uden ABE (afbureaukratiserings- og effektiviseringsreform, red.) havde vi passeret seks milliarder norske kroner for flere år siden,” siger finansdirektør Andreas Norvik i NRK til Kampanje.

Licensbetalingen blev i 2020 ændret i Norge, så NRK i dag modtager sin finansiering via skat. Kampanje skriver, at statstilskuddet i 2021 steg med 2,6 pct. til 5,8 mia. norske kr. (omkring 4,4 mia. kr.). Derudover havde NRK indtægter på 128 mio. norske kr. svarende til godt 96 mio. kr. fra bl.a. fondsstøtte og salg af arkivmateriale.

NRK havde i 2021 driftsomkostninger for 6,013 mia. norske kr. (godt 4,5 mia. kr.). Dermed landede overskuddet for 2021 på 5,6 mio. norske kr. (4,2 mio. kr.) før skat. I 2020 leverede NRK et underskud på 12,7 mio. norske kr. (9,55 mio. kr.)

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs