MediaWatch

Facebook beskyldes for tavshed om manglende opbakning blandt de unge

Dokumenter tegner samlet set et billede af et årelangt fald i vækstparametrene fra denne nøglegruppe, det vil sige teenagere og yngre voksne i USA.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Voksende bekymringer internt i Facebook over unge brugeres aftagende interesse for det sociale netværk har været stort set ukendt i offentligheden, og er blandt problematikker, som whistleblower, Frances Haugen, har rejst over for det amerikanske børstilsyn, SEC.

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge en rapport fra marts, som Bloomberg er i besiddelse af, viser de interne dokumenter, at amerikanske teenagere brugte 16 pct. mindre tid på Facebook målt i forhold til samme tidspunkt sidste år. Også yngre voksne brugte mindre tid, om end faldet i den gruppe var 5 pct.

Samtidig er oprettelsen af nye brugere på Facebook faldende blandt de unge. Mens de fleste unge født før 2000 oprettede en profil inden de fyldte 20, så regner Facebook nu først med, at unge født efter 2000 vil oprette en profil, når de fylder 24 eller 25, hvis de da overhovedet kommer på.

Bloomberg skriver desuden, at dokumenterne samlet set tegner et billede af et årelangt fald i vækstparametrene fra denne nøglegruppe, det vil sige teenagere og yngre voksne i USA.

Selv har Facebook dog ikke givet mange informationer til investorerne om sine bekymringer, men i stedet fokuseret på blandt andet en markant vækst på toplinjen, der har sendt omsætningen op i omkring 30 mia. dollar per kvartal.

Og det falder Haugen for brystet.

Facebook "har givet et forkert billede af væsentlige oplysninger over for investorer og annoncører," hedder det blandt andet i Haugens brev til SEC.

Haugen, der er tidligere produktchef hos Facebook, blev kendt i offentligheden tidligere i oktober, da hun under en høring i Kongressen beskyldte Facebook for at dække over interne undersøgelser, der viser, at dens tjenester, deriblandt Instagram, kan skade unge piger.

Et stigende antal unge i USA fravælger Facebook

 

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs