MediaWatch

Bureau aflyser Jes Dorph-Petersens metoo-foredrag

Tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersens foredrag om metoo er blevet aflyst af foredragsbureauet Athenas efter negative reaktioner på sociale medier.

Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Jes Dorph-Petersen kommer ikke til at give foredrag om sine oplevelser med at blive afskediget fra TV 2 som følge af sager om seksuelle krænkelser i samarbejde med foredragsbureauet Athenas, skriver Ekstra Bladet.

Athenas giver ikke en konkret grund til, hvorfor man har valgt at aflyse foredraget, der ifølge bureauets egen beskrivelse skulle omhandle Jes Dorph-Petersens oplevelser med at blive "stemplet som krænker", hvilket har affødt mange negative kommentarer på bl.a. Facebook.

"Jeg vil gerne bekræfte, at Jes har haft et nyt foredrag oppe, men vi valgte allerede i går at tage snakken med Jes, at vi ikke kunne repræsentere det foredrag. Af den grund er Jes stoppet som samarbejdspartner, og både profil og foredrag er derfor allerede tidligere i dag blevet fjernet," skriver Athenas landechef, Kenneth Lund i en mail til Ekstra Bladet.

Efter 30 år på skærmen for TV 2 blev Jes Dorph-Petersen i januar fyret efter en ekstern advokatundersøgelse om seksuelle krænkelser og sexisme på tv-stationen.

TV 2 besluttede desuden i sidste uge at droppe programmet Krejlerkongen som Jes Dorph-Petersen medvirkede i i november som del af et af programmets paneler.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs