MediaWatch

Mand sigtet for drab på journalist i Nordirland

Nordirsk politi har efterforsket drabet på journalist Lyra McKee, som The New IRA har undskyldt, som terror.

Et murmaleri, der hylder den dræbte journalist Lyra McKee, ses på en mur i den nordirske hovedstad, Belfast. (Arkivfoto) Foto: John Sibley/REUTERS / X03811

En 52-årig mand er sigtet for drab på den nordirske journalist Lyra McKee, som blev dræbt af skud i byen Londonderry i april sidste år.

Det meddeler politiet i Nordirland ifølge tv-stationen BBC.

Manden er desuden sigtet for at overtræde våbenloven og for at være medlem af en forbudt organisation.

Den 29-årige Lyra McKee blev ramt af et skud, da der i april sidste år udbrød optøjer i Derry, som officielt hedder Londonderry.

McKee blev bragt til et hospital, men døde af sine kvæstelser.

Politiet mente på det tidspunkt, at det var en vildfaren kugle, der tog livet af journalisten.

Få dage efter drabet tog den paramilitære gruppe The New IRA skylden for drabet. Gruppen forklarede i en udtalelse, at det skete ved et uheld og undskyldte for det.

Nordirsk politi har efterforsket McKees død som en "terrorhændelse" og har igangsat en drabsefterforskning.

Flere personer er eller har været anholdt i sagen.

Den 52-årige mand, der nu er sigtet i sagen, stilles for en dommer torsdag, skriver BBC.

Retssag om drab på radiovært begynder i dag

Saudi-Arabien dømmer fem til døden for journalist-drab

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere