MediaWatch

Lisbeth Knudsen takker af som DMJX-formand

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, skal have ny bestyrelsesformand, når Lisbeth Knudsens formandsmandat udløber ved årsskiftet.

Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Lisbeth Knudsen, der de seneste 15 år har stået i spidsen for først Danmarks Journalisthøjskole og senere Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har valgt at takke af på posten som bestyrelsesformand.

DMJX-formanden udpeges af ministeren og sidder i fire år ad gangen, og Lisbeth Knudsen stopper på posten, når hendes nuværende mandat udløber ved årsskiftet.

"Jeg tillader mig at sige, at jeg har sat mit fingeraftryk på medieuddannelserne sammen med skiftende bestyrelser og ledelser for skolen gennem en meget krævende tid," siger Lisbeth Knudsen til MediaWatch og fortsætter:

"Først med udviklingen af ny uddannelsesstruktur og uddannelsesindhold på Danmarks Journalisthøjskole, så med den store fusion af Mediehøjskolen og Danmarks Journalisthøjskole i 2008, der samlede medieuddannelserne under en hat. Dernæst med udviklingen af nye barchelorlinjer og kvalitetssikring og modernisering af de eksisterende."

Det ventes, at forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil udpege den nye formand i løbet af den kommende uge.

Stribevis af praktikpladser står tomme efter Store Match Dag

DMJX-rektor: Vi kan fastholde kvalitet med fjernet sparekrav

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere