MediaWatch

Dagens Medicin udpeger ny chefredaktør

Dagens Medicin får ny ansvarshavende chefredaktør. Den nye kvinde på posten tiltræder 1. januar.

Foto: Screenshot af forside

Rikke Esbjerg, der i dag er chefredaktør for Netdoktor Media, tiltræder 1. januar som ny ansvarshavende chefredaktør på Dagens Medicin.

Det skriver mediet på sin hjemmeside.

Rikke Esbjerg tager over efter Nicolai Døllner, der stoppede på posten i november. Siden da har Anders Heissel været konstitueret chefredaktør, og han fortsætter i det nye år som redaktionschef.

Udnævnelsen af Rikke Esbjerg kommer, efter Dagens Medicin har meldt ud, at man vil arbejde endnu tættere sammen med Netdoktor.dk, som Bonnier, der er Dagens Medicins hovedejer, opkøbte i efteråret 2018.

"Det er mit håb, at jeg kan sætte yderligere skub i den digitale transformation, som Dagens Medicin er i færd med at gennemføre. En transformation, der fortsat vil sikre Dagens Medicin en markant plads i det danske mediebillede, når det gælder dækning af den danske sundhedssektor. Jeg glæder mig til at udvikle de to medier Netdoktor og Dagens Medicin sammen med Søren (Søren Keller, adm. dir. for Dagens Medicin, red.) og hele vores team af fantastisk dygtige medarbejdere," siger Rikke Esbjerg, som også fortsætter som chefredaktør for Netdoktor Media.

Chefredaktør på Dagens Medicin træder tilbage

Dagens Medicin vil arbejde tættere med Netdoktor i presset printmarked

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere