MediaWatch

TV 2-formand skal være ny direktør i dansk tech-startup

Tidligere direktør for Huffington Post og nuværende bestyrelsesformand for TV 2 skal fremover stå i spisen for dansk tech-startup.

Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Jimmy Maymann skal fremover stå i spidsen for den danske startup Airhelp, der hjælper flypassagerer med at få erstatning ved aflysninger og forsinkelser.

Det skriver Berlingske.

Den nye direktør har tidligere været direktør for Huffington Post, og i dag er han blandt andet bestyrelsesformand for TV 2.

Jimmy Maymann tager over fra Henrik Zillmer, der stiftede Airhelp i 2013. Henrik Zillmer fortsætter som formand for selskabets bestyrelse.

"Han (Jimmy Maymann, red.) er en solid, erfaren iværksætter og en omsorgsfuld leder. Hans baggrund, dedikation til virksomheden og skarpe forståelse af Airhelps forretning og mission gør ham til den perfekte til at overtage rollen som adm. direktør," siger Henrik Zillmer i en meddelelse.

Jimmy Maymann siger til Berlingske, at han nu skal gennemgå sine bestyrelsesposter, men at han blandt andet fortsætter som formand for TV 2.

TV 2 tilbyder ansatte sundhedstjek: Det gavner den enkeltes fokus på trivsel

TV 2-formand: Derfor faldt valget på Anne Engdal Stig Christensen

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere