MediaWatch

Kulturministeren stiller op til Europa-Parlamentet

Liberal Alliance opstiller kulturminister Mette Bock som kandidat til Europa-Parlamentet i det kommende forår. (Opdateret)

Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

(Artikel opdateret 18:43 med yderligere kommentarer.)

Kulturminister Mette Bock bliver spidskandidat for regeringspartiet Liberal Alliance i forårets valg til Europa-Parlamentet.

Det skriver Liberal Alliance i en pressemeddelelse.

Mette Bock ser en række farer forude for Europa og henviser til både Brexit, USA, østeuropæiske krænkelser og "et Sydeuropa i økonomisk kaos."

"Vi skal bruge den brændende platform til at åbne et nyt kapitel, hvor EU er smallere, men stærkere," siger Mette Bock i meddelelsen.

Det oplyses videre, at hun vil tage en liberal position og forsøge at tydeliggøre danske og nordiske værdier i parlamentet.

Liberal Alliances medlemmer skal endeligt vedtage partiets spidskandidat på Fyn d. 22 september, mens valget til Europa-Parlamentet vil finde sted i maj 2019.

Udskrivning af valg bliver afgørende

At Mette Bock skal stille op til Europa-Parlamentet er dog ikke slået helt fast endnu.

Overfor DR fortæller hun, at hun kun stiller op, såfremt der ikke bliver udskrevet Folketingsvalg inden parlamentsvalget finder sted. Hvis valget til Folketinget kommer først, kunne hun godt tænke sig at fortsætte som minister i stedet for stille op i Europa-Parlamentet.

Adspurgt, hvilket signal hun mener, den udmelding sender, svarer hun, at det er det fineste at være i en regering, og hvis det ikke er muligt, vil hun sikre en liberal stemme i Europa.

"Jeg har lyst til at komme i Europa-Parlamentet, men hvis jeg skulle få muligheden for at fortsætte i den danske regering, så kan ingen vel fortænke mig i at sige, at det vigtigste må være at tjene sit eget land i egen regering," fortæller Mette Bock videre.

Mette Bock vil fortsætte som minister under en EU-valgkamp.

TV2's politiske kommentator Søs Marie Serup fortæller, at hun er overrasket over annonceringen.

"Der er mange ting, der forhandles om i øjeblikket - vi venter blandt andet på den nye public service-aftale. Og Mette Bock mister fuldstændig jo tyngde som minister, når hun vælger at melde ud nu, at hun stopper senest til maj næste år. Timingen er underlig. Hun kunne have ventet til finansloven var på plads," siger hun til TV2.

Minister ryster ikke på hånden over Radio24syvs klage

"Hvis ikke det fungerer, så må vi jo lave det om"

Forsiden lige nu

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere