MediaWatch

DJ-formand: Politiske journalister kan ikke være politisk aktive

Hvis journalister arbejder på en politisk redaktion, bør de ikke også være medlem af et politisk parti, lyder det fra formanden for Dansk Journalistforbund i kølvandet på, at en politisk aktiv praktikant mistede sin stilling.

Flemming Leitorp
Lars Werge, formand for DJ. Foto: Flemming Leitorp

Medierne har ret til at flytte journalister væk fra den politiske redaktion, hvis de ved siden af deres arbejde er medlem af et politisk parti. Sådan siger Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund til Journalisten, som har bedt ham forholde sig til det principielle spørgsmål, om journalister må være politisk aktive.

"Arbejdsgiver kan godt sige, at hvis du er medlem af et politisk parti, så finder vi noget at lave til dig, som ikke handler om politik. Der går hensynet til mediet over hensynet til den enkelte journalist. De forbyder ikke at være medlem, men de siger, at det har konsekvenser for, hvad du kan lave. Vi kan se, at stort set alle de store danske medier har regler, som skal sikre journalisters habilitet og integritet. Det, synes jeg, er fair nok," siger han til fagbladet.

Det principielle spørgsmål falder på baggrund af, at en journaliststuderende måtte stoppe i praktik på Herning Folkeblad, fordi hun ikke ville melde sig ud af Socialdemokratiet og DSU, hvor hun sidder i forretningsudvalget, skriver Journalisten.

Lars Werge har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag, men mener, at den bygger på en eller flere misforståelser mellem parterne, lyder det.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Danmarks største forlag måtte nedjustere sine forventninger til årets præstation betragteligt, Sjællandske Medier købte op, og Forbrugerombudsmanden besluttede, at et særligt markedsføringsredskab på Facebook er ulovligt. Få overblikket over ugen, der gik, i Mediedanmark.

Bonnier lancerer nyt bureau i Norge

Bonnier Media åbner et ny marketingbureau ved navn Kontent, som skal producere indhold inden for mode, interiør og livsstil. Det skal danne spydspids for koncernens satsning på content marketing og nativeproduktion.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere