MediaWatch

Facebook fjerner 32 konti som ville påvirke amerikansk valg

Det er endnu uvist, hvem der står bag den koordinerede kampagne, som angiveligt skulle påvirke midtvejsvalget.

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Facebook har fjernet 32 konti på de sociale medier Facebook og Instagram, da de angiveligt har været involverede i et koordineret forsøg på at få indflydelse på det amerikanske midtvejsvalg i november.

Det skriver den amerikanske avis New York Times.

"Vi er stadig på et meget tidligt stadie af vores undersøgelse, og vi har derfor ikke alle fakta på plads - herunder hvem der kan stå bag dette. Men vi deler, hvad vi ved i dag, på grund af forbindelsen mellem disse skadelige aktører og de protester, som er planlagt i Washington næste uge," lyder det ifølge avisen i en udtalelse fra Facebook.

Selskabet har fjernet otte Facebook-sider, 17 Facebook-profiler og syv Instagram-profiler, som angiveligt var falske. Kontiene blev allerede lukket i midten af juli, mens selskabet offentliggjorde det tirsdag.

Knap 300.000 mennesker fulgte de nu lukkede Facebook-konti, som havde arrangeret omkring 30 events i løbet af det seneste år, lyder det fra selskabet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De personer, som står bag de lukkede konti, har forsøgt at skjule deres identitet i højere grad end de personer, som stod bag den russiske indblanding i det amerikanske valg tilbage i 2016, lyder det fra Facebook.

Facebook opdagede kampagnen på de to sociale medier, da selskabet var i gang med at undersøge, om nogle konti netop havde til hensigt at påvirke det kommende valg.

Facebook har arbejdet sammen med den amerikanske efterretningstjeneste FBI for at undersøge aktiviteterne på de 32 konti. Kampagnen handlede om aktuelle sociale spørgsmål, som kan splitte det amerikanske folk. 

Et af emnerne, som blev diskuteret, var den voldsomme højreekstremistiske demonstration i den amerikanske by Charlottesville sidste år, som samlede nynazister, racister og medlemmer af Ku Klux Klan.

Briter kræver Facebook bliver stillet til ansvar

Facebook: Vi vil ikke gøre os til dommere over sandheden

Facebook styrtdykker fra åbningen: 765 mia. kr. går op i røg

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs