MediaWatch

Kinesisk stats-tv vil hyre mere end 350 journalister til ny afdeling i London

Den kinesiske statejede tv-station CGTN har planer om at ansætte over 350 journalister til en ny europæisk afdeling med base i London. Det skriver Buzzfeed News.

China Global Television Networks hovedkvarter i Beijing i Kina. | Foto: ritzau/Scanpix/Ng Han Guan

Inden for de næste 18 måneder er det planen, at den statsejede kinesiske tv-station China Global Television Network (CGTN) skal hyre over 350 journalister og producere til stationens nye europæiske base i London. Det skriver Buzzfeed News på baggrund af mails, som mediet har set.

Ifølge mailen fra en person i ansættelsesprocessen til en journalist har CGTN planer om at operere fra London-kontoret fra december 2018. Når den nye London-afdeling går i luften, skal lidt over 10 ledere og mere end 60 journalister være ansat, skriver Buzzfeed.

Over de næste 18 måneder skal der derudover ansættes mere end 300 journalister og producere, som skal arbejde fra London-forstaden Chiswick, skriver mediet.

CGTN er ikke vendt tilbage på Buzzfeeds forespørgsel om en kommentar, lyder det. Ifølge en kilde, som Buzzfeed har haft kontakt med, vil lønningerne være "en del over" gennemsnittet for journalister i London.

Mere fra MediaWatch

Top 20: Sæsonfinaler trak færre live-seere

Efterårets største danske underholdningsformater rundede sæsonen af i sidste uge, men i modsætning til sidste år nåede finaleprogrammerne med en enkelt undtagelse ikke over en mio. live-seere.

Nent udfaser Viafree og går i partnerskab med ViacomCBS

Nent trækker i 2022 stikket på sin reklamefinansierede streamingplatform i Norden, Viafree, til fordel for et partnerskab med en af verdens spillere inden for annoncefinansieret streaming. Nent skal fortsat stå for lokalt annoncesalg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs