MediaWatch

DJ indgår treårig overenskomst med Danske Regioner

DJ-medlemmer ansat i landets regioner kan se frem til generelle lønstigninger på i alt 7,58 pct. over en treårig periode.

Formand for Journalistforbundet, Lars Werge (th.). | Foto: /Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ), som er ansat i Danske Regioner, vil få generelle lønstigninger på i alt 7,58 pct. over en treårig periode. Det skriver Journalisten.

Dansk Journalistforbund og Danske Regioner indgik fredag forliget med Danske Regioner. Forliget ligner den aftale, som DJ indgik med Kommunernes Landsforening i sidste uge, som også gav en lønstigning på 7,58 pct. over tre år og ret til sorgorlov, omsorgsdage til plejeforældre og ret til løn ved fertilitetsbehandling.

Resultatet af aftalen med Danske Regioner bliver sendt til urafstemning blandt de berørte medlemmer 1. juni, efter at DJ's hovedbestyrelse har drøftet aftalens indhold. DJ oplyser, at den varslede strejke og lockout på den baggrund er blevet udsat til den 18. juni.

I dag, mandag, mødes DJ's delegation på det statslige område med Moderniseringsstyrelsen for at forsøge at lande en aftale.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs