MediaWatch

Flere politikere er skiftet til lobbyorganisationer

Flere og flere eks-politikere bliver en del af såkaldte public affairs-bureauer, hvor gennemsigtigheden er mindre end hos traditionelle interesseorganisationer. Et alvorligt, demokratisk problem, lyder det fra professor.

Lars Barfoed, tidligere folketingmedlem og minister for de Konservative, er i dag public affairs-direktør i Primetime Kommunikation. Foto: /ritzau/Janus Engel/

Et studie fra Roskilde Universitet kortlægger fratrådte folketingspolitikeres karriereveje gennem knap 35 år og viser, at antallet af tidligere folketingspolitikere, som finder beskæftigelse i lobbyvirksomheder eller interesseorganisationer, stiger.

Det skriver Berlingske.

I hele perioden fra 1981 til 2016 har godt hver tiende fratrådt folketingspolitiker fundet job som enten lobbyist, i interesseorganisationer eller i tænketanke og fagforeninger, der søger at påvirke politikudviklingen i Danmark. Men alene i forrige valgperiode fandt hver femte fratrådte politiker, 12 ud af 60, job enten som lobbyist og eller i en interesseorganisation.

Anne Skorkjær Binderkrantz, statskundskabsprofessor fra Aarhus Universitet, savner åbenhed om de interesser, som de såkaldte public affairs-bureauer varetager på bestilling. Hun siger til Berlingske, at det er "fuldstændigt umuligt" for offentligheden at få indsigt i public affairs-bureauers pengestrømme og politiske kontakter.

"Det mener jeg er et alvorligt, demokratisk problem. I den gamle danske model havde vi ikke brug for lobbyregistre og al den slags, for alle de her organisationer (som LO, Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer, red. ) skilter jo med, hvilke interesser de varetager, og praler også tit med deres politiske kontakter. Public affairs-bureauerne går ikke ud med, hvilke kunder de har. Så der er en kæmpe gråzone, hvor vi ikke ved, hvem der køber sig til politisk bistand," siger Anne Skorkjær Binderkrantz til Berlingske.

Danskeres data sendt fra DR til Facebook

Socialdemokratiet: Venstre ønsker et smalt DR

Partier er paf over mulige besparelser på TV 2 Regionerne

Forsiden lige nu

Ny pressechef i Venstre

Venstre skiller rollen som pressechef ud i en særskilt stilling op til det kommende folketingsvalg. Ny mand på posten kommer fra Danmarks Lærerforening og skal bl.a. stå i spidsen for presseindsatsen op til valget.

Ny webportal vil booste salget af den smalle litteratur

Den store omstilling: Mikrofest er navnet på en kommende online boghandel, som skal forsøge at øge salget af den smallere litteratur i Danmark. "Sitet skal ikke hjælpe til at fremme salget af flere krimier," lyder det fra én af stifterne.

Chefredaktør forlader Bold.dk

Efter otte år på posten som chefredaktør forlader Jesper Helmin Bold.dk til fordel for udenlandsk job. Adm. direktør håber at have afløser på plads hurtgt.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere