MediaWatch

Debat: Nationale medier har store huller i landsdækningen

Landsmedierne kerer sig ikke om forholdene i provinsen og dækker primært store og små samfundsspørgsmål ud fra en lokal københavnervinkel, skriver chefredaktør Arne Ullum. To aktuelle sager illustrerer problemet, mener han.

Foto: NB Økonomi

DEBAT | Journalister og mediechefer har de seneste uger brugt meget energi på at undre sig over, hvorfor politikere i provinsen kræver Radio24syv flyttet til Aarhus og TV 2's hovedstyrke tilbage til Odense. Som en journalist, der til dagligt sidder på Christiansborg, og som dagligt taler med kommunale topfolk i hele Danmark, kan jeg ikke undre mig.

Provinsen oplever med rette, at stort set alle landsmedier er fløjtende ligeglade med forholdene i provinsen, og primært dækker store og små samfundsspørgsmål ud fra en lokal københavnervinkel.

Jeg vil underbygge påstanden med dækningen af to reformer, som handler om politik på den helt store klinge, men som stort set enten ikke er blevet dækket eller er blevet belyst uden fokus på de områder, som er afgørende for provinsen.

Det mest aktuelle eksempel skal findes i de verserende forhandlinger om den kommunale udligning. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har på regeringens vegne fremlagt et forslag, som er et markant opgør med den hidtidige tanke om, at kommunerne i Danmark stort set skal have ens muligheder for at tilbyde borgerne samme service uanset forskelle i beskatningsgrundlaget.

Nægtet adgang til offentlig debat

Forslaget betyder ifølge udregninger, vi har lavet på NB-Økonomi, og som er bekræftet af analyser fra de uafhængige eksperter hos de kommunale specialister i Dataproces, at ca. 25 mindre kommuner hver mister mellem 100 og 200 mio. kr. om året, og derfor – hvis det vedtages – vil stå over for massive nedskæringer. Bornholms Regionskommune skal eksempelvis fjerne omkring 300-400 stillinger for at kompensere for tabet.

Forhandlingerne bliver stort set ikke dækket af medierne, og når det sker, så afsætter de nationale medier ikke ressourcer til at gå ind i substansen, men vælger blot at referere borgmestre, som smider påstande i hovedet på hinanden.

Hvis man tror på liberale økonomiske reformer, kan det give god mening at beskære den kommunale udligning på samme måde, som det giver god mening at fjerne topskatten. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at Liberal Alliance og De Konservative ønsker en begrænset kommunal udligning.

Men den slags store reformer kræver en seriøs dækning i medierne, så beslutningen træffes på et oplyst grundlag. Og her oplever provinsen med rette, at de bliver nægtet en offentlig debat i en presse, som dækker alt med fokus på hovedstadsområdet.

Eller som en frustreret kommunal chef sagde til mig:

"Det handler jo bare om nogle hjemmehjælpere og pædagoger i provinsen, og det kan naturligvis ikke stå mål med spidssnuede frøer på Fælleden i København."

Afgørende forhold

Jeg har prøvet at forklare de samme kommunale chefer, at den kommunale udligning er kompliceret stof, og at medierne har begrænsede ressourcer. Men igen kan de ikke forstå, at eksempelvis DR har vilje og midler til at forklare de komplekse forhold i indisk politik (og stor ros til Steffen Gram for det), men ikke kan forklare helt centrale fordelingspolitiske spørgsmål i Danmark, som er afgørende for de danskere, som bor mellem 100 og 300 kilometer væk fra DR-Byen.

Et andet eksempel er boligbeskatning. Da en række partier indgik aftalen om boligskat, var der et pænt fokus på andelsboliger på Vesterbro (hvor antallet af journalister pr. borger er rekordhøjt), men stort set intet fokus på, at politikerne i al stilfærdighed indførte en geografisk degressiv grundskyld i Danmark.

Det betyder konkret, at boligejer i Kalundborg i fremtiden skal betale 30 promille i grundskyld, mens borgerne i de rigeste bykommuner kun skal betale mellem 6,9 og 10 promille.

Det har i mange år været en ultrakonservativ drøm i mange lande at indføre en såkaldt kopskat – altså at hver borger betalte et bestemt beløb uanset eksempelvis værdien af ejendom eller størrelsen af indkomst.

I Danmark gik man netop den vej med boligskatteforliget, da man indførte den degressive ejendomsskat, som betyder, at des fattigere et område du bor i, des højere en promille skal du betale af din grundværdi.

Provinsens borgmestre protesterede, men de fik ingen nævneværdig taletid i de nationale medier. Regionalpressens dækning har forbavsende lille indflydelse på de nationale medier på trods af god dækning hos både Jysk Fynske og Nordjyske af delelementer i udligningsdebatten.

Risiko for flækket folkestyre

Igen har jeg fuld respekt for, at det er en legitim diskussion, hvordan vi skal indrette boligskattesystemet, og at øget ulighed også her kan bane vejen for øget vækst. Men det er en total fallit for medierne, at der helt officielt bliver indført en degressiv beskatning i Danmark uden nævneværdig debat og dækning i medierne.

Men nåh nej, det var jo heller ikke i Danmark, men bare i provinsen, at man bliver ramt af den degressive beskatning. Havde det været i hovedstaden, så havde det med garanti været breaking news.

Når jeg besøger provinsen, så bliver jeg igen og igen bekræftet i, at mediernes svigt af Danmark uden for hovedstaden ikke kun er et svigt af de publicistiske værdier, men også en direkte trussel mod sammenhængskraften i vores folkestyre.

Jeg ved godt, at medierne lige nu er mest optaget af frygten for, at et antal kolleger vil blive deporteret til provinsen, hvilket fremstår som en meget grum skæbne.

Men reelt burde vi være mere optaget af frustrationen og vreden i provinsen over at blive totalt negligeret af de nationale medier. Det har nået et niveau, hvor jeg frygter, at der er basis for en dansk Trump-figur, som kan skabe dyb splittelse i landet.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs